Retur

07 -04-2005

Referat fra Grundejerforeningen

Skytteengen Syds

ordinær generalforsamling 5. april 2005

Dagsorden/referat

1. Valg af dirigent og referent:

Dirigent blev Søren, som konstaterede, at generalforsamlingen var rettidig indkaldt. Referent blev Tina.

2. Bestyrelsens beretning:

Formanden berettede om, at der i indeværende år havde været 2 arbejdsdage og en vejfest. Af hensyn til de tilstedeværende nye grundejere refererede Tommy om sagen mod Skælskør Kommune.

3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse:

Tommy fremlagde regnskabet for 2004. Der var ingen indvendinger, og regnskabet for 2004 blev godkendt.

4. Oplæg fra bestyrelsen vedr. vedligeholdelse af fællesarealer:

Forslaget blev godkendt ved simpelt stemmeflertal. (Se vedlagte oversigt) Ordningen er en forsøgsordning jævnfør referat fra forrige generalforsamling. Grundejerne i hvert enkelt område har selv ansvar for at planlægge og afholde arbejdsdage. Der blev besluttet 2 faste arbejds-deadlines om året, hvor områderne skulle være i orden. Datoerne er henholdsvis 1. juni og 1. oktober.

5. Fremlæggelse af budget, herunder fastlæggelse af kontingent:

Budgettet blev godkendt med følgende ændring:

Vejfest Grundejerforeningen: kr. 2.000,

Herefter blev vedtaget et kontingent på kr. 300,

6. Forslag fra medlemmerne: Ingen

7. Valg af formand: Carsten fra nr. 21 blev valgt..

8. Valg af næstformand: Søren fra nr. 13 blev valgt.

9. Valg af kasserer til bestyrelsen: Erling fra nr. 19 blev valgt.

10. Valg af suppleant til bestyrelsen: Knud fra nr. 57 blev valgt.

11. Valg af revisor: Jytte fra nr. 55 blev valgt.

12. Valg af revisorsuppleant: Tina fra nr. 53 blev valgt.

13. Eventuelt:  Det er et stort ønske, at der snarest udarbejdes en ny navneliste over foreningens grundejere. Vej festen vil blive enten den 6. eller 20. august. Der kommer skriftlig forespørgsel om deltagelse på de enkelte datoer fra vejfest-udvalget.

 

Referent: Tina fra nr. 53