Retur

 

Referat

Ordinær generalforsamling 2006

Grundejerforeningen Skytteengen Syd

 

 

1. Valg af referent og dirigent

Erling Jensen opstillede og blev valgt som Dirigent. Nikolaj Ruwald opstillede og blev valgt som referent.

Erling konstaterer indledningsvist, at der er indkaldt til generelforsamlingen i overensstemmelse med foreningens vedtægter.

2. Bestyrelsens beretning.

Formanden starter med at udtrykke stor tilfredshed med det store fremmøde. (Det er ikke taget til referat hvilke parceller der deltog, men det skønnes, at der var i alt ca. 20 fremmødte parcellister.)

Formanden medgiver stor tilfredshed med de afholdte aktiviteter som opløber i:

Herefter blev den tidligere uddelte "vej-sag" mellem foreningen og Skælskør kommune diskuteret med indlæg fra mange sider. Fra nr. 51 og fra flere andre blev fremstillet forslag om, at foreningen skulle søge råd og vejledning fra kyndig 3. part.

Det blev enstemmigt vedtaget på generalforsamlingen, at foreningen indleder medlemskab i Parcelhusejernes Landsforening. Foruden gratis råd og vejledning ifbm. denne konkrete sag, indeholder medlemskabet bl.a. også en forsikring der f.eks., dækker diverse (person)skader m.v. som måtte opstå på foreningens fællesarealer, herunder også eventuelle fremtidige legepladser.

Indmeldelsen koster ca. kr. 100,00 årligt pr. parcel.

Efter indmelding og indhentet vejledning hos Parcelhusejernes Landsforening (for hvad angår den verserende vej-sag), fremsender bestyrelsen en redegørelse af de fremkomne kommentarer til foreningens retsstilling samt foreningens videre muligheder i sagen.

 

3. Forelæggelse af revideret regnskab

Der blev bl.a. stillet spørgsmål til hvor hækplanter er brugt. Bestyrelsen redegjorde for at disse er brugt omkring de to fællesarealer. Endvidere anførte bestyrelsen, at der også er afsendt ansøgning til Skælskør kommune for dækning af samme hækplanter samt yderligere materialer ifbm. anlægningen, men at kommunen (trods løfter) endnu ikke har behandlet ansøgningen.

Der blev også stillet spørgsmål vedr. status på 6 husstandes udestående betaling af kontingent. Så vidt kasseren er vidende, udestår betalinger stadig (dog udestår dags dato status fra bank).

Regnskabet godkendes enstemmigt.

4. Forslag fra bestyrelsen, herunder budgetforslag

Bestyrelsen fremsætter forslag om oprettelse af en webportal www.skytteengen-syd.dk

Formålet er at skabe en portal for digital udveksling af diverse information til/fra parcellisterne. Omkostningerne til oprettelse og drift er yderst begrænsede og skønnes at andrage i alt ca. kr. 2-300,00 årligt. Søren Hauschildt melder sig som Web- og postmaster idet han samtidigt meddeler, at han har iværksat personlige uddannelses- og kursusaktiviteter på området, så vi hurtigst muligt kan blive selvkørende i udvikling og vedligehold af portalen.

For dem der endnu ikke måtte have adgang/opkobling til internettet, vil alt materiale ifbm. foreningen, naturligvis stadig blive uddelt i papirform.

Forslaget om webportal blev enstemmigt godkendt.

Bestyrelsens budgetforslag blev endvidere godkendt.

5. Forslag fra medlemmerne

Der blev fremsat forslag om ikke foreningen kunne forhåndsgodkende, at der kan anvendes kr. 1000,- i hver af de 4 "vedligeholdelses-grupper". Beløbet skal dække oprydning m.v. ifbm. vedligehold af bede og fællesarealer.

Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

6. Valg af kasserer

Erling melder sig og vælges enstemmigt.

Carsten Jensen meddeler at han trækker sig som formand og at næstformand Søren Hauschildt har indvilliget i at overtage formandsposten.

Bestyrelsen efterlyser ny næstformand. Nikolaj Ruwald melder sig og vælges som næstformand.

7. Valg af suppleant til bestyrelsen

Den nuværende suppleant til bestyrelsen Knud meddeler, at han indvilliger i at fortsætte. Knud genvælges.

8. Valg af revisor og revisorsuppleant

Den nuværende revisor samt suppleant opstiller og genvælges begge.

9. Eventuelt

Ifbm. at foreningen ikke måtte få medhold i den verserende "vej-sag", fremsættes forslag om, at foreningen indfører "norske forhold" og HELT undlader at rydde og salte vejen. Fordele og ulemper diskuteres. Der vurderes at være en generel opbakning til forslaget, men beslutning undlades. Vi afventer lige vej-sagens uendelige udfald…..

For referatet,

Nikolaj Ruwald

Telefon: 36 96 27 57

nikolaj@ruwald.dk

Retur