Retur

Ordinær generalforsamling

G/F Skytteengen Syd

 

Torsdag d. 12. April 2012, kl. 19.00

 

Dagsorden iht. vedtægterne

1.       Valg af dirigent

2.       Beretning fra bestyrelsen

3.       Forelæggelse af revideret regnskab

4.       Forslag fra bestyrelsen, herunder budgetforslag samt fastsættelse af kontingent

5.       Forslag fra medlemmerne

6.       Valg af medlemmer til bestyrelsen

7.       Valg af suppleant til bestyrelsen

8.       Valg af revisor og revisorsuppleant

9.       Eventuelt

 

Fremmøde:     Bestyrelse v./ Friedrich A. Wolter, Birgitte Raahauge Hansen, Nikolaj Ruwald

Husstande: 35, 25, 53, 3, 17, 45, 21, 41, 55, 27

 

Ad. 1:                 Niels (nr. 55) vælges som dirigent. Niels konstaterer at den ordinære generalforsamling er lovlig og rettidig indkaldt.

Ad. 2:                 Friedrich beretter, at der i det forgangne år har været relativ begrænset mødeaktivitet i bestyrelsen. Friedrich har været i dialog med kommunen omkring betaling af gadebelysning. Kommunen oplyser, at vi må forvente at der snart ”sker” noget. Vi budgetter fortsat med udgiften. Michael informerer, at han ved at der er noget på vej, som bl.a. medfører at vi mister den automatiske tænd/sluk funktion. Så vi skal nok påregne, at der kommer nogle udgifter til ny installation. Friedrich har været i dialog med kommunen omkring kommunens oprensning af grøfter ved Kobækvej for at høre, om ikke de vil fjerne alle de sten m.v., der besværliggør vores vedligeholdelse af arealet. Friedrich har sendt vedtægtsændringerne fra sidste år til kommunen men har ikke hørt, om de har modtaget/arkiveret de nye vedtægter. Slutteligt beretter Friedrich, at han har talt med banken omkring renterne på vores konti som pt. er meget lave. Banken har svaret, at de vil kigge på det, når vi har min. kr. 250.000,-. Bestyrelsen fortsætter dialogen med dem. Vi observerer fortsat omkring revnedannelsen i vores vej. Der var ingen bemærkninger til formandens beretning.

Ad. 3:                 Birgitte gennemgår regnskabet for 2011. Ingen bemærkninger til regnskabet.

Ad. 4:                 Bestyrelsen fremsætter forslag om at det almindelige kontingent til grundejerforeningen fastsættes til kr. 500,- pr. parcel, mens kontingent til vejkontoen fastsættes til kr. 1.500,- pr. parcel. Der stilles spørgsmål til om evt. behov for snerydning kan dækkes af budgetposterne. Bestyrelsen svarer at dette er medtaget. Ingen yderligere kommentarer til budgettet som vedtages.

Ad. 5:                 Ingen forslag er modtaget fra medlemmerne.

Ad. 6:                 Birgitte modtager genvalg som kasserer.

Ad. 7:                 Knud modtager genvalg som suppleant

Ad. 8:                 Jytte og Tina modtager genvalg som revisor og revisorsuppleant.

Ad. 9:                 Claus rejser forslag om, hvorvidt det ikke ville være en god ide at genoverveje en eller anden form for snerydnings-beredskab (i stedet for som nu hvor alt er afskaffet). Der er flere der bakker op omkring forslaget. Bestyrelsen anfører at der selvfølgelig bliver grebet akut ind ved større snefald. Bestyrelsen vil prøve at indhente nogle nye tilbud på alternative snerydnings-løsninger.

                             Claus informerer om sommerfesten som i år løber af stablen d. 8. september. Mere information følger.

                             Der stilles forslag mht. holdningen til at belysning overgår til at være tændt hele natten. Punktet diskuteres. Der er både holdninger imod (klima) og for (teenagere der skal hjem fra byen i weekenden). Der er forståelse for alle synspunkter og kan evt. imødekommes med lys længere tid fredag og lørdag nat. Bestyrelsen afventer og vil se på det, når man modtager afgørelsen omkring gadebelysning fremover.

 

For referatet,

Nikolaj